Prisstruktur

Priserne gælder for op til 10 timers pasning i tidsrummet 7.00-17.00 alle hverdage. 

Opstartspriser:

  • Intromøde – gåtur i haven 0.-kr.
  • Prøvedag – opstart med ny hund 350.-kr.
  • Efterfølgende pris per dag 300.-kr.
  • 10-tursklippekort (Alder over 12 måneder) 2250.-kr. (dagspris: 225,-)
  • 10-tursklippekort (Alder under 12 måneder) 2850.-kr. (dagspris 285,-)


Klippekortet skal bruges inden for 3 måneder (sættes på pause under en evt. løbetid) og refunderes ikke. 
Afbud skal ske senest 24 timer inden pasningens start. Det vil sige senest klokken 7.00 dagen før. Hvis afbud sker senere, betales fuld pris for dagen.


Betingelser

Din hund skal være dækket af den lovpligtige hundeansvarsforsikring samt altid have en opdateret kernevaccine + kennelhostevaccine og være på forebyggende loppemiddel. Vi laver et årligt tjek i hundehaven for at sikre os, at alles vacciner er opdaterede.

Når din hund er i vores varetægt, er det vigtigt for os, at vi kan yde den bedst mulige hjælp, hvis den skulle komme til skade eller blive ramt af pludselig opstået sygdom. Derfor forbeholder vi os retten til at bringe din hund til dyrlæge og få den fornødne behandling på ejers regning, hvis vi vurderer det nødvendigt. Vi yder ingen erstatning herfor. 

I hundehaven tager vi glædeligt imod både tæver og hanhunde. Derfor er det en betingelse for tæver i hundehaven, at de bliver hjemme, når de er i løbetid. Helt konkret betyder det, at din tæve tidligst må komme i hundehaven igen fire uger efter sidste blødningsdag. Hundehaven står ikke til ansvar eller yder erstatning, hvis ovenstående ikke overholdes.

Vi nyder at vise omverdenen, hvor dejligt hundene har det. Ligesom det også kan være hyggeligt for dig at se updates fra hundehaven og billeder af din hund. Din hund vil derfor figurere på vores sociale medier. 

Adgangskrav

Alle hunde skal hilse på, inden de må starte i hundehaven.
Det foregår ved, at I tager kontakt til os for at booke et intromøde. Intromødet foregår efter lukketid. Her har I mulighed for at se faciliteterne, og vi får lov at hilse på jeres hund, og se, hvordan den fungerer med Svend og Martha.  

Vi forbeholder os retten til at afvise hunde, som vi ikke tror vil trives i hundehaven. Det gør vi både for hundens skyld, men også for resten af flokkens skyld.

Intromødet bør finde sted max. 14 dage før ønsket opstart, da der ellers går for lang tid mellem møderne.